URBANblog

Nyt parti bryder det sidste tabu

Nyt parti giver ekstremt luftige valgløfter og efter at vi har talt med flere ukendte eksperter, må vi konkludere at der ikke er luft i hans ballon.

“Grundlæggende lover han for meget. Men det gør alle partier jo. Men ham her går hele vejen og har nok leveret de mest vidtrækkende valgløfter jeg nogen sinde har set. De er umulige at opfylde,” udtaler en ekspert ingen kender.

Denne valgplakat lover langt mere end den kan holde, ifølge ukendte eksperter.

Vores udsendte: “Men gælder det ikke alle valgløfter?”

“Jo selvfølgelig. Det er rigtigt, på den måde adskiller han sig ikke. Han lover for eksempel indflydelse til vælgerne. Det gør alle partier, men ingen giver dem den indflydelse. Og det er derfor jeg siger, at han bare er en luftballon.”

En dårlig joke
En anden ukendt ekspert er helt enig:
“Der er intet der tyder på nytænkning. Det her er en dårlig joke og jeg vil vædde med at vi ikke får ham at se op til valget.”

Personen bag vores furore, griner blot af de kritiske eksperter:

Denne mand er ikke _____ _____, men
derimod Jakob Haugaard.

“Well, alt starter som en joke. Og det gør det her også. Men bare vent, mange vil ikke finde det morsomt. Min far for eksempel. Og en enkel kollega synes også bare det er langt ude. Jeg fik også engang en grim mail fra Birthe Rønn Hornbech. Så, det starter som en joke, men pludselig bliver det alvor.”

Den sidste ekspert vi ikke har talt med mod vores bedre vidende, åbner en dør på klem for det nye initiativ.
“Ja, selvfølgelig er løfterne latterlige. Og jeg tror også mange bliver sure, over at han vil gøre gri

n med dansk politik. Kun Jakob Haugård har gjort det før, og han brændte i den grad nallerne. Men ham her? Han bliver kastet for hundene.”

Baggrund:

Her på de Blanke nyheder, har vi nu i godt en uge, haft dialog med en spradebasse af en dansk e

rhvervsmand der til næste valg vil stille op med sit eget parti, hvis det lykkes for ham at skaffe underskrifter nok.
Desværre har vi underskrevet en NDA (Non Disclosure Agreement) og kan endnu ikke oplyse hans navn eller navnet på hans parti. Da vi dog ikke er sikre på, at vores kilde og historien, har samfundsm

æssig relevans, vil vi opgive navnet hvis vi bliver presset… eller får en kop kaffe… eller hvis bare du taler venligt til os.

Stop den hetz - beskyt politikerne

Året 2011 er skudt i gang med en fuldstændig uforsvarlig presse der igen og igen har afsløret ubekvemme sandheder. Som lille Brian citeres for i Ekstrabladet:

“Det må give grund til selvransagelse i pressen, hvordan man kører personhetz på personhetz. Det betyder, at mange mennesker overvejer, om de overhovedet vil være i politik.”

Her på Sten Blanks Blog er der stor opbakning til lille Brian og vi tager afstand fra mediernes fortsatte indsats for at  grave information frem som den siddende regering har besluttet at vi ikke har godt af at vide.

Økonomiske sanktioner forventes

I følge vores usædvanligt uinformerede kilder forbereder regeringen i tæt samarbejde med oppositionen og de partier der hverken er det ene eller andet, et angreb på medierne. Vi kan forvente at politikere fremover vil gå endnu mere Bertel på irriterende journalister der bringer fakta til bordet. Angiveligt vil der desuden være tale om økonomiske sanktioner i form af opsagte abonnementer hos abonnenterne på Christiansborg.

Her hos Sten Blank bakker vi til enhver tid op om den angivne sandhed og vil gladeligt viderebringe unavngivne kilders opfordring:

STOP SÅ DEN RESEARCH (med mindre i får at vide fra officielt hold at der er spændende ting at finde)

INGEN POLITIKER MÅ NÆVNES MERE END EN GANG OM UGEN I NOGET MEDIE (så slipper vi for hetz)

Lige til allersidst vil vi takke Brian og sige at vi er enige: Vi har præcis de politikere vi fortjener, men det ville dog have klædt flere af dem at tage et andet karrierevalg.offer-for-pressehetz

Troels kæmper for den sort/hvide blok

Regeringen har fået nok af at virksomheder kan finde på at tale med socialister.Til Berlingske Tidende udtaler Troels, der i øvrigt fungerer som skatteminister i sin fritid:

- Alle de virksomheder, som støtter SF, gør det kun, fordi der er penge til dem selv. De står og stikker poten frem. Det undrer mig, at erhvervsfolk vil basere deres økonomiske virksomhed på det.

Der er tale om en foruroligende tendens og kilder som Sten Blank selv har opfundet, oplyser, at der er tale om et decideret nybrud:

- Det har altid været sådan, at virksomheder og direktører talte med de borgerlige og alle de andre talte med socialisterne. Hvis denne opdeling ophører i det danske samfund risikerer vi kaotiske tilstande. Vi må kæmpe for at opretholde en sort/hvid forståelse af det danske samfund.

Sorte mod hvide politikere

I følge vores research har den skattede minister tidligere været ude og advare mod den foruroligende tendens. Da topchef Steen Riisgaard fra Novozymes talte på SF’s landsmøde, sagde Troels, at det var decideret farligt at flirte med SF’ere.

Efterårets ændring af blå og rød blok til de en todelt sort/hvid blok skaber stadig misforståelser i det politiske landskab, sidst da TV2 censurerede en skandaløs udgave af Mogensen&Kristiansen, hvor de to debatører pludselig blev enige.

Det forventes i uindviede kredse, at politikere fra hele spektret i de kommende dage, vil gå ind i kampen for den sort/hvide forståelse af det danske samfund. Der er samme sted kraftige forlydende om at en kampagne vil blive sat i søen på mandag af unavngivne fagbevægelser under sloganet: Taler bliv på din hest.

En parallel udvikling ses i øvrigt i medieverdenen hvor der en foruroligende tendens til at tale med kilder, lave alt for dybdegående research og lade tungnemme journalister formidle alt for komplicerede nyheder.

En kommentar fra chef-redaktøren

Vi skal her på denne plads selvfølgelig beklage, at grundig research hos et andet medie, BT, har ført til en ministers afgang for ganske nylig. Det er selvfølgelig Henriette Kjær vi taler om her og vi kan garantere at lignende journalistik ikke vil blive udøvet på denne blog eller på vores kommende nyhedskanal på youtube: De Blanke Nyheder.

Læs historien på BT.

Martin vil være MF’er istedet for MF’eren…

Uha, hvor der rykkes i valgland. Nu bliver Martin Geertsen (V) udfordret i egen kreds af Martin E. Jørgensen (V), der vil være MF’er i stedet for MF’eren. Han har tænkt sig godt om, har gjort sin stilling klar og vil i den grad være anderledes end gamle Martin.

Nye Martin, altså ham E. Jørgensen, vil nemlig kunne sætte hvoedstaden på dagsordenen. Til Berlingske tiden har han udtalt:

- Frederiksberg er en solstrålehistorie, en rasende velkørende kommune, ikke så meget kontrol og tættere på borgerne end for eksempel København. Det er lettere at komme i audiens med dronningen end at komme til at tale med overborgmesteren.

Ok, så han vil i folketinget for at københavnere nemmere kan komme til at tale med overborgmesteren? Det skal han da klart ændre på, men hvorfor skal han i folketinget for at ændre det? Lyder det ikke som et kommunalt problem?

Eller vil han gøre det lige så nemt for alle danskere at besøge dronningen, som det er for københavnere at besøge overborgmesteren?

Venstre er bange for at sige Pia imod
Heldigvis har han også vægtigere ting på dagsordenen. Han vil ændre tonen i udlændingedebatten og så indrømmer han, at venstre har en tendens til ikke at turde sige Pia imod. Han siger ikke, at HAN vil sige hende imod eller hvilket emne han vil modsige hende på, bare at man er bange for det. Hmmmm…

Uh det bliver svært at skelne mellem den gamle Martin og den nye Martin. Sten Blank er dog klar til at hjælpe:

- Det er tydeligt at se, at den ene er mere bekymret end den anden. Og at den anden faktisk ser lidt glad ud. Jeg holder med den sidste af dem, for glæde er der brug for. Desværre aner jeg ikke, hvem der er hvem, siger Sten Blank forpustet til sig selv, mens han skriver det ned.

Læs artiklen på Berlingske Tidende.

Nye Marting og gamle Martin

Alle danskere er narkomaner

Alle danskere er narkomaner for der er narko på alle pengesedler. Det ligner konklusionen på en artikel på politiken om en test DR har lavet af 100 100-kroner sedler fra forskellige århusianske banker.

Det kan ikke passe, for jeg kender da mindst en der ikke er. Så, endnu en gang er et forkert budskab bygget op med forkerte argumenter. Det hænger ikke sammen. Det eneste man kan konkludere er at den enorme cirkulation af pengesedler betyder at de fleste kommer i nærheden af narko. Men cirkulationen bliver slet ikke omtalt. Hvis 10 procent af befolkningen bruger narko, og hvis pengesedler bliver brugt af 10 eller flere personer før de er så slidte at de skal smides ud, så ville testen give det samme resultat.

Sten kan ikke flyve. Sten Blank kan ikke flyve. Ergo er Sten Blank stenet. Hmm..

Kan vi lige få en matematiker ansat hos politiken. Og DR. Anyone?
Læs artiklen på Politiken.

politiken-narko-pa-pengesedler

Så kører valgmaskinen, også for Sten Blank

Vi kan ikke vente: Der bliver valg snart og vi er så klar. Bliver det endnu en Løkke? Eller kommer der Torne i suppen? Hvad vil de egentlig selv, de politikere? Findes der en politiker der vil noget, andet end hvad han får besked på at ville fra partiledelsen?
Findes der en politiker der kan tænke en selvstændig tanke om

  • Uddannelse - Kan vi ikke selv eller skal vi bare lade PISA bestemme dansk uddannelse?
  • System - skal vi tænke systemer som mennesker skal passe ind i? eller kan vi tænke systemer som mennesker kan bruge?
  • Ældre - Kan det virkelig ikke lade sig gøre at støtte de ældre uden at tælle minutter og sælge dem desserter til overpris?
  • Unge - skal vi virkelig tvinge de unge til at blive voksne i en fart? Kan vi ikke stole på at de selv kan bestemme hvornår de er klar?
  • Økonomi - er økonomi i statens forvaltning virkelig politikernes opgave? Er der ikke eksperter der kan optimere så politikenes love gennemføres ordentligt?
  • Mennesker - skal mennesker virkelig skæres over en kam, når nu vi ved at alle er forskellige?
  • Straffeloven - alle ved at kriminelle bliver mere kriminelle i fængslerne og at vi får bedre borgere gennem støtte og uddannelse? Er det ikke på tide at gøre mennesker bedre frem for at trykke dem der ikke er noget nok?
  • Debat - kan det virkelig passe at politikerne ikke kan diskutere reelle løsninger frem for sloganer?
  • Danmark - hvor er den politiker der har en vision for danmark som handler om os danskere og ikke om gælden, økonomien, PISA, FN. Hvad vil vi med Danmark? Hvor er vores JFK?

Følg med og få input til disse og mange andre spørgsmål, lige her på Sten Blanks Blog.

Vil Sten stadig stemme Blank når valget kommer eller vil en helt vise sig i kampens hede og være til at tro på?